søndag den 30. oktober 2016

Billedanalyse
The anatomy lesson of Dr. Nicolaes Tulp, Rembrandt, 1632, 1,7m x 2,16m, oliemaling

Maleriet er dynamaisk.Liget danner en oval. Menneskerne danner en trekant. der er mørke, brunlige/sorte, dystre farver, i omkredsen rundt om personen der ligger på bordet. Lyset kommer ovenfra, hvor at det giver liget den største fokus. Der er slagskygge og egenskygge. Rummet er ret indelukket og mørkt, og det er muligvis en kælder. Rembrandt levede fra 1606-1669 og malede under Hollands gyldne tid. Rembrandts maleteknik var at bruge lyset til at dramatisere, og var utrolig dygtig til clair obscur. Han var kendt for at bryde de protestantiske forbud med religiøse skildringer.  I 1600-tallet blev barok brugt som et ord til at beskrive mange af malerierne. Barok er mere dramatiske og bevægende billeder, hvor at der blev skabt store lyskontraster. Når der skulle laves en anatomilektion i 1600-tallet blev der brugt henrettede fanger som forsøgspersoner til den lektion, hvilket bryder med nutiden, da det er moralsk forkert, at bruge et menneskes krop uden dets samtykke.





fredag den 14. oktober 2016


Farvemosaik


I denne øvelse lavede vi mosaik. Vi brugte forskellige farvekontraster til at lave vores billeder. Jo større modsætningen af kontrasterne, jo større bliver spændingen.  Vi har brugt 6 af Jonathan Giddens farvekontraster.

Komplementærkontrast: farverne lilla og gul er brugt for at lave en komplementærkontrast. De er hinandens modsætninger. Komplementærkontrasten bliver ofte brugt, fordi at disse farver forstærker hinanden, de får den modsatte farve til at stråle.

Lys og mørk: farverne grøn, blå og gul er brugt for at lave lys og mørk kontrast. denne kontrast bliver ofte brugt, når der skal være en forskel mellem fx godt og ondt.

Kold og varm: farverne rød og blå er brugt for at lave kontrasten mellem kold og varm. Farvecirklens stærkeste kold og varm farver er mellem blågrøn og rødorange.

Kvantitetskontrast: vi har brugt farverne lysegrøn, lysegul, lyseblå, samt en lys lilla til at lave dette billede. Kvantitetskontrast er når der er brugt knækkede og slørede farver.

Kvalitetskontrast: det er rene farver vi har brugt for at skabe kvalitetskontrasten. Billedemæssigt vil rene farver trænge sig frem i billedet, mens uklare og knækkede farver vil trække sig tilbage. Som farver har vi brugt rød, gul, grøn og blå, hvor vi har taget de klareste farver vi kunne finde. 

Farveklang: vi har brugt en seksklang, som selvfølgelig gør billedet mere rodet og farverigt. Vi har brugt farverne grøn, orange, gul, blå, lilla og grøn




Lys og skygge 

Ved denne øvelse fokuserede vi på skygger og lys, hvor at det der var oplagt at tegne udfra både  normalt, naturligt lys og med lyset fra levende lys.

Først tegnede vi et sammenkrøllet papir på grå kadus, hvor at vi brugte egenskygge. Egenskygge, er den skygge, der bliver kastet på objektet. Egenskygge er sjældent lige så kraftig som slagskygge, da slagskygge bliver dannet ud fra dominerende lys. Vi mennesker har for eksempel egen skygge på os hele tiden med henblik på vores tøj, hår osv.  Der er selvfølgelig også tegnet en smule slagskygge på denne tegning.














Til sidst tegnede vi et vinglas på sort kardus, hvor at vi fokuserede på slagskygge. Da et vinglas også laver egenskygge, er det også tegnet med. Vi tegnede dette i mørke, hvor at vi brugte stearinlys for at lave en god slagskygge. Det er en clair obscur tegning, da der er en tydelig kontrast mellem lys og skygge, ved at bruge en begrænset lyskilde, træder det lyse objekt kraftigt frem af mørket.

Repoussoir På fransk repousser (trække bagud)

Det er en teknik i billedkunst, hvor at der placeres et større objekt i forgrunden, som giver dybde i billedet. hvilket er hvad man kan se på dette billede, der er blevet taget. der er blevet sat to større objekter i forgrunden, som får baggrunden til at se dybere ud.


Perspektivtegning 

Vi tegnede linearperspektiv i denne øvelse, hvor at vi tegnede linære linjer for at opnå det rette todimensionelle billede. Som en start lavede vi en endevæg, vi lavede derefter en horisontlinje, hvorefter vi tegnede et forsvindingspunkt, som vi trak ortogonale linjer ud af. Vi brugte vertikale og horisontale linjer. Der blev derefter tegnet døre, vinduer, håndtag og loft for at fuldende tegningen.